it
Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen FSN Karup
·Karup J
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Kickstart din IT-karriere og bliv IT-supporterelev på Flyvestation Karup Manchet Kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig IT-supporteruddannelse? Bliv IT-supporterelev på Flyvestation Karup og få chancen for at kombinere praktisk erfaring med en målrettet uddannelse, mens du bliver en del af et engageret team i en spændende og dynamisk hverdag. Om os Hos Lokal IT i Karup er vi dedikerede til at levere Lokal IT-support til vores brugere. Lokal IT Servicecenter Flyvestation Karup består af 12 fastansatte medarbejdere (11 IT-supportere og 1 leder) IT-support til ca. 3600 medarbejdere. Derudover har vi løbende 2–4 elever. Vi støtter også medarbejdere i andre dele af landet. Udover daglig support håndterer vi drift af det lokale internet-netværk, klargøring og opsætning af IT-udstyr, administration af mobiltelefoner og AV-udstyr. Vi tror på ansvar, samarbejde og kvalitet, og vi værdsætter en kultur præget af faglighed, engagement og godt humør. Vi tilbyder Forestil dig en uddannelse, hvor du: Får en dedikeret og målrettet 2-årig IT-supporteruddannelse. Skifter mellem skoleophold og praktik på tjenestestedet hvor du opnår praktiske færdigheder og kompetencer i tæt samarbejde med erfarne kolleger. Bliver en del af et lokalt Servicedesk-team, hvor vi yder support, fejlfinder og hjælper kollegaer med at løse tekniske udfordringer. Med tiden får mulighed for at specialisere dig i fejlsøgning og tilpasning af Forsvarets mange forskellige applikationer. Lyder det som noget for dig? Så grib chancen og bliv vores næste IT-supporterelev! Dine opgaver inkluderer Daglig support i servicedesk, både telefonisk og on-site Fejlfinding og problemløsning Klargøring og installation af hardware og software Administration af mobiltelefon og AV-udstyr Brugeradministration I starten vil fokus være på oplæring, så du gradvist kan arbejde selvstændigt med support og fejlfinding. Om dig Du har som minimum gennemført grundforløb 2 under Data- og kommunikationsuddannelsen, eller gennemfører grundforløb 2 inden ansættelsesstart. Vi forventer, at du: Har 9./10. klasses afgangsprøve. Er mødestabil, ansvarlig og motiveret. Lægger vægt på kvalitet i din opgaveløsning. Er servicemindet, nysgerrig, engageret og initiativrig. Kan samarbejde med kolleger og kunder og samtidig arbejde selvstændigt. Det er ønskeligt af du har B kørekort, men ikke et krav Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for håndværkere og teknikere. For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.099,57 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.706,53 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkende
Ansøgningen sker via jobnet.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra jobnet.