byggeri
Brolægger eller brolæggerlærling til Arkils anlægsafdeling i Kolding
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Har du erfaring med brolægning – eller er du i gang med uddannelsen og har lyst til at lære faget på rigtige anlægsprojekter? Hos Arkil i Kolding søger vi både en uddannet brolægger og en brolæggerlærling. Kontakt formand Ove Skov på telefon 24236610 for at høre mere, eller læs videre her. Om jobbet Du er en del af anlægsafdelingen i Kolding og arbejder med brolægning og reetablering på vores anlægs- og forsyningsprojekter. Opgaverne varierer fra projekt til projekt. Du arbejder blandt andet med belægninger, kantsten, fortove, indkørsler og reetablering efter kloak- og forsyningsarbejde. Du arbejder tæt sammen med resten af sjakket og er med til at sikre, at arbejdet bliver afleveret pænt, sikkert og i den aftalte kvalitet. Er du lærling, arbejder du sammen med erfarne kolleger og får mulighed for at udvikle dit håndværk gennem praktiske opgaver på projekterne. Er du uddannet brolægger, får du ansvar og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil. Dine primære opgaver – Lægge fliser, sten og øvrige belægninger – Sætte kantsten og udføre reetableringsarbejde – Klargøre underlag og tilpasse materialer – Samarbejde med maskinførere og resten af sjakket – Bidrage til kvalitet, sikkerhed og orden på pladsen Arkil tilbyder En varieret hverdag med praktiske opgaver og et fagligt miljø, hvor godt håndværk betyder noget. Du får blandt andet: – forskellige typer brolægnings- og anlægsopgaver – tæt samarbejde med erfarne og hjælpsomme kolleger – mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og ansvarsområder – et uformelt arbejdsmiljø med tydeligt fokus på sikkerhed og ordentlighed Dine kvalifikationer Du kan være uddannet brolægger, erfaren inden for faget eller i gang med uddannelsen som brolæggerlærling. Vi lægger især vægt på, at du: – Har interesse for brolægning og godt håndværk – Arbejder omhyggeligt og har blik for det færdige resultat – Trives med fysisk arbejde og en hverdag udendørs – Kan samarbejde og tage ansvar for dine opgaver Erfaring med minigraver eller andet mindre materiel er en fordel, men ikke et krav. Ansøgning Vi søger indtil stillingen er besat og indkalder løbende til samtale. Upload dit CV via ansøgningsknappen senest den 27. september. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand Ove Skov på telefon 24236610. Om Arkil Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning. Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.
Ansøgningen sker via jobnet.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra jobnet.