← Tilbage til søgningen
mad

Smørrebrød/cateringelev til Københavns Universitet Amager – lær håndværket med fokus på plantebaseret mad

Compass Group Danmark A/S ·København S ·Hovedstaden
AI-overblik
Genererer overblik…
Drømmer du om en elevplads, hvor du lærer faget i praksis og bliver en del af et team med erfarne kollegaer, der støtter og udvikler dig? Og motiveres du af at udvikle plantebaserede retter og moderne madkoncepter – lige fra farverige vegetariske retter til moderne buffetklassikere? Så er du måske vores nye smørrebrød/cateringelev i vores kantine på KUA! Ét køkkenfællesskab – to stærke koncepter På det levende campus på Amager driver vi to kantiner, hvor vi hver dag byder omkring 700 studerende og ansatte velkommen. Her arbejder vi på tværs af to koncepter, som deler ambitioner, kvalitet og fokus på plantebaserede måltider: Wicked Rabbit – 100% vegetarisk køkken med fokus på plantebaserede retter, farverige salater og signaturretter. Food & Co – moderne buffet med varme retter, smørrebrød og klassikere i nutidig fortolkning. Selvom koncepterne er forskellige, hænger hverdagen tæt sammen. Du bliver en del af et team på 13 kollegaer, der trives sammen – og som glæder sig til at få dig med ombord. Din nye hverdag Som elev hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med din uddannelse og erfaring. Med et erfarent team i ryggen kommer du blandt andet til at: Tilberede kolde og varme retter med fokus på smag, sæson og plantebaserede råvarer Bidrage med din kreativitet og idéer til nye menuer og retter Møde vores gæster med et smil og service i øjenhøjde Bidrage til gode arbejdsgange og et velfungerende køkken Hvorfor skal du blive elev hos os? Som elev i Compass Group bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi løfter hinanden – både fagligt og menneskeligt – og hvor din udvikling er i fokus. Du får: En hverdag præget af høj faglighed, variation og arbejdsglæde Et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor erfarne kollegaer står klar til at guide, støtte og dele deres viden Et velfungerende køkken og tætte kollegaer, der løfter i fællesskab Gode arbejdsforhold med sundhedsordning og arbejdstider på hverdage kl. 06.30-14.30 ”Som elev hos os inviterer vi til et stærkt fællesskab. Vi samler alle vores elever 1-2 gange om året for at give jer yderligere faglig inspiration og mulighed for at danne netværk med andre i samme situation.” – Thais Brask-Simonsen, Head of HR Service med ansvar for elever i Compass Group. Hvem er du? Vi er på udkig efter dig, der skal i gang med dit hovedforløb og har lyst til at lære håndværket i et professionelt køkken, hvor det grønne er en naturlig del af hverdagen. Du møder både opgaver og kollegaer med en positiv tilgang og har mod på at tage ansvar i takt med, at dine kompetencer vokser. Hos os er nysgerrighed, engagement og lysten til at udvikle sig det vigtigste udgangspunkt for en god elevtid. Resten skal vi nok lære dig. Er du vores nye elev? Så send dit CV med et par linjer om dig selv. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette. Vi glæder os til at byde vores nye elev velkommen i teamet hurtigst muligt – eller efter aftale!
Ansøgningen sker via jobnet.dk. Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag. Opslaget er hentet fra jobnet.