kontor
Kontorelev i HK – mening, udvikling og stærke karrieremuligheder
HK/Østjylland
·Brabrand
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Bliv kontorelev i HK og få en uddannelse med elevløn, gode og hjælpsomme kollegaer og spændende opgaver – alt sammen mens du udvikler dig og gør en forskel. Du bliver en del af både HK Privat Østjylland og HK Handel Østjylland og får derfor en elevtid med masser af variation. Her møder du medlemmer med mange forskellige job – fra kontorer og produktionsvirksomheder til butikker og lagre – og kommer til at arbejde med forskellige opgaver og fagområder. På den måde får du også mulighed for at opdage, hvad du er særligt god til – og hvad du gerne vil arbejde videre med. Du bliver en del af et hold, hvor vi hver dag hjælper medlemmer med deres arbejdsliv. Det kan være spørgsmål om løn, problemer på jobbet eller hjælp til at finde ud af, hvilke rettigheder de har. Det er virkelig givende at være med til at hjælpe, når et medlem har brug for os. Hvad kommer du til at lave? Ikke det samme hver dag. Som kontorelev hos os får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med dine kollegaer. Du kommer blandt andet til at: arbejde med administration og medlemsoplysninger tale og skrive med medlemmer hjælpe med sager sammen med dine kollegaer være med til at få flere til at vælge HK få indblik i regler og aftaler, der har betydning for medlemmernes arbejdsliv. Og du kommer helt sikkert også til at lave noget, vi ikke har skrevet på listen. For på to år skal du nå at prøve en masse. Du får selvfølgelig den oplæring og støtte, du har brug for undervejs. Vi sørger for, at du får mulighed for at udvikle dig og gradvist får mere ansvar, efterhånden som du lærer mere. Det får du hos os Du bliver en kollega, vi regner med og lytter til, og du får gode kollegaer omkring dig, som hjælper dig undervejs. Du får en bred administrativ uddannelse og erfaring med både medlemskontakt, sagsarbejde, administration og organisering – kompetencer, du kan bruge som et springbræt til din videre karriere. Derudover får du: overenskomstmæssig løn 37 timers arbejdsuge inklusive frokostpause flekstid pensionsordning mulighed for motion i arbejdstiden sociale arrangementer som lasergame, minigolf, madlavningskursus, padel osv. og en virkelig god frokost fra vores kantine. Vi bor i Brabrand. Bussen stopper lige uden for døren, og der er gratis parkering lige udenfor. Hvem er du? Det vigtigste for os er ikke, at du allerede kan en masse. Det er, at du har lyst til at lære. Vi håber, at du er nysgerrig, tager ansvar, kan lide at hjælpe og har lyst til at være en del af et hold. Du behøver ikke kende fagbevægelsen på forhånd. Men du skal kunne se dig selv på en arbejdsplads, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker i deres arbejdsliv. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Det er jo derfor, du skal være elev hos os. Du skal have gennemført eller være ved at gennemføre: EUX Business HHX STX, HTX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS-forløb. Skal det være dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbe
Ansøgningen sker via jobnet.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra jobnet.