teknisk
Vi plastmager lærlinge
LYNDDAHL A/S
·Ribe
·Syddanmark
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Bliv plastmagerlærling hos Lynddahl
Er du nysgerrig, vild med teknik – og synes du, det er fedt at se ting tage form? Så er en læreplads som plastmager hos Lynddahl måske lige noget for dig.
Hvad laver en plastmagerlærling?
Som plastmagerlærling hos Lynddahl bliver du en del af produktionen. Du lærer, hvordan vi arbejder med ekstrudering af tekniske emner som slanger og bio medier, og får erfaring med avancerede maskiner, robotter og materialer.
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, og i takt med at du udvikler dig, får du mere ansvar. I hverdagen arbejder du tæt sammen med dine kolleger om at holde produktionen kørende - både i fællesskab og med ansvar for egne opgaver.
Du bliver grundigt oplært, og lærer bl.a. at:
- indkøre og optimere ekstruderingsmaskiner
- betjene, overvåge og fejlfinde på maskiner og robotter
- arbejde med forskellige plastmaterialer og forstå deres egenskaber
- sikre kvalitet gennem kontrol og målinger
- deltage i optimering og udvikling i produktionen
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En læreplads i en moderne produktionsvirksomhed, hvor tonen er uformel, og hvor vi hjælper hinanden
- En hverdag med teknik, håndværk, teamwork og praktisk arbejde
- Gode kolleger og et stærkt fællesskab
- Løn under uddannelsen
- Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
- Vi har uddannet lærlinge i over 30 år og har solid erfaring med at udvikle både unge og voksenlærlinge
Hvem er du?
Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd - det vigtigste er, at du har lysten til at lære. Vi forestiller os, at du:
- er nysgerrig og klar på at prøve kræfter med noget nyt
- har hænderne skruet godt på og interesserer dig for teknik og maskiner
- tager ansvar og møder op med gå-på-mod
- kan læse og forstå instruktioner på dansk og engelsk
Praktisk
Plastmageruddannelsen foregår på Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten (www.djhhadsten.dk). Det er en håndværksuddannelse med et solidt teoretisk grundlag, så du skal have lyst til at arbejde både med hoved og hænder.
Lyder det spændende? Så kontakt Rikke Maj Ager på tlf.: 2946 7514 eller via mail ra@lynddahl.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Lynddahl
Lynddahl leverer intelligente slangeløsninger til blandt andet industri, offshore, vind og health care – med fokus på driftssikkerhed, kvalitet og langtidsholdbare løsninger. Virksomheden blev grundlagt i 1973 og er i dag blandt Nordeuropas førende plastproducenter. Vi er ISO 9001 certificeret og en del af Matters Group, hvor værdierne Craft, Collaboration og Commitment driver os til at skabe løsninger, der gør en forskel.
Uddannelse: Plastmager · Ansøgningsfrist: 2026-12-31 · Tiltrædelse: 2026-08-01 · Antal pladser: 3
Antal ansatte: 65 · Branche: Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast · Adresse: Industrivej 41, 6760 Ribe
Kontakt: Rikke Maj Ager · Tlf: 29467514 · Email: ra@lynddahl.dk
Ansøgningen sker via lynddahl.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra laerepladsen.