sosu
Ser du mere end data? Så se her: Vi søger en leder til Center for elevrettede resurser, der ser menneskene bag tallene og mønstrene i data
SOSU H
·København V
·Hovedstaden
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Hos os er data ikke bare tal. Her er data en vej til viden om elevernes trivsel, gennemførelse og fremtidens velfærd. Vi søger en leder, der kan sikre fortsat kvalitet i centerets administrative opgaver, bruge data klogt og samtidig huske mennesket bag tallene. En leder, der kan sætte retning, skabe sammenhæng på tværs af andre centre og sikre, at data og administration understøtter elevernes vej gennem uddannelsen. Som leder bliver du en central del af ledelsesteamet i Center for elevrettede resurser og får ansvaret for at lede 30 dygtige medarbejdere med forskellige faglige profiler. Her arbejdes med elevadministration, data, forvaltning, systemer, GDPR og understøttelse af elevernes uddannelsesforløb. ”God ledelse handler ikke om fysisk nærhed, men om relationer, tillid og tilgængelighed. Som centerleder hos os skal du kunne lede på tværs af lokationer og samtidig være en synlig og nærværende leder. Du bliver en del af et center med et stærkt kollegialt fællesskab, humor i hverdagen og et oprigtigt fokus på både trivsel og kerneopgaven." Pia Grosse, Centerleder for Uddannelsesvejledningen Hvem er du? Du er analytisk og bruger data som grundlag for dialog, læring og udvikling. Samtidig har du blik for de mennesker, som tallene repræsenterer, og for de medarbejdere, der arbejder med data i dit center. Du kan navigere i spændingsfeltet mellem drift, udvikling, lovgivning og kvalitet. Du sikrer stabil drift og høj kvalitet i administrationen, samtidig med at du driver udviklingen af arbejdsgange, digitale løsninger og service til elever og samarbejdspartnere. Du har styr på offentlig forvaltning og GDPR og ser mulighederne i digitalisering og AI, når det skaber værdi for elever, medarbejdere og organisationen. Du ved også, at gode resultater skabes gennem mennesker. Derfor arbejder du aktivt med medarbejdernes trivsel og udvikling, og du har fokus på at styrke samarbejdet internt og eksternt med SOSU H’s vigtige samarbejdspartnere. Vi forestiller os at du Har erfaring med personaleledelse og kan skabe følgeskab gennem tydelig retning og involvering. Trives i en politisk styret uddannelsesinstitution. Skaber gode relationer og samarbejder på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. Kan omsætte strategiske mål til konkret praksis. Har blik for både mennesker, drift og resultater. Kan håndtere en kompleks hverdag med mange interessenter. Har fokus på kerneopgaven og elevernes perspektiv. Ser mangfoldighed som en styrke. Formår at balancere udvikling og stabil drift. Interesserer dig for data, digitalisering og optimering Vi tilbyder Et meningsfuldt lederjob med stor samfundsmæssig betydning. Mulighed for at præge udviklingen på SOSU H fra et centerperspektiv Dygtige og engagerede medarbejdere. Et tæt samarbejde med ambitiøse lederkolleger i et stærkt ledelsesfællesskab. Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling. Om SOSU H SOSU H er Danmarks største social- og sundhedsskole. Vi uddanner fremtidens medarbejdere til velfærdsområdet
Ansøgningen sker via jobnet.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra Jobnet.