anden
Bliv en af vores “blæksprutter” i laboratoriet – weekendjob i Vejen
Eurofins Steins Laboratorium A/S
·Vejen
·Syddanmark
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Er du under uddannelse og naturfagligt interesseret? Så er et weekendjob i vores produktionslaboratorium i Eurofins, måske det rette for dig.
Eurofins Steins Laboratorium A/S arbejder med kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser og konsulentydelser med fokus på fødevare-, foder-, agro- og mejeriindustrien.
Til vores mikrobiologiske afdeling i Vejen søger vi en timelønnet medarbejder over 18 år, som vil være en del af laboratoriet hver anden weekend og i ferieperioder. Teamet består af engagerede laboratorieassistenter og laboranter, som alle bidrager til, at vores kunder får leveret analyseresultater af høj kvalitet til aftalt tid.
Du bliver en vigtig del af vores team – vi kalder rollen en “blæksprutte”, fordi du får mange forskellige opgaver og er med til at få hverdagen i laboratoriet til at glide.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Opsætning og inkubering af diverse typer af prøver
Praktisk support til laboratoriets daglige drift
Oprydning, rengøring og klargøring af udstyr
Andre ad hoc-opgaver, der får laboratoriet til at køre effektivt
Vi sørger for en grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne fra start. Du bliver en del af et hjælpsomt team og får et unikt indblik i, hvordan arbejdet i et moderne laboratorium fungerer i praksis. Det er derfor ikke et krav, at du tidligere har arbejdet i et laboratorium – vigtigst er, at du har lyst og evne til at tilegne dig ny viden og trives med at arbejde struktureret og følge procedurer.
Du arbejder omhyggeligt og systematisk og forstår vigtigheden af kvalitet i arbejdet
Du trives med rutiner, er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Du er lærenem og har en positiv og fleksibel indstilling til tingene
Du er stabil i dit fremmøde og i din arbejdsindsats
Du skal være fyldt 18 år
Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.
Arbejdstid
Hver anden weekend, lørdag og/eller søndag. Timetallet kan variere, men er typisk 6-7 timer om dagen. Herudover er der mulighed for flere timer i ferieperioder.
Arbejdstiden er fra kl. 7 og man har fri når man er færdig med sine opgaver.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Tiltrædelse
Snarest muligt
Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk . Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Brinch Rødgaard på kirstenbrinch.rodgaard@ftn.eurofins.com
Ansøgning
Du skal søge online - det er den eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Send dit CV, ansøgning og andre evt. relevante bilag, ved at klikke på "Jeg er interesseret" . Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet.
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere
Ansøgningen sker via jobs.smartrecruiters.com.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra Jobnet.
✍️
Klar til at søge? Læs først, hvad din ansøgning skal indeholdeKorte tips, et eksempel og den vigtigste regel: lyv aldrig.