teknisk
Støberiteknikerelev
A/S JYDSK ALUMINIUM INDUSTRI
·Herning
·Midtjylland
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Er du interesseret i at arbejde med metal og støberi og har du hænderne skruet godt på? Så søger vi lige nu vores næste støberiteknikerelev hos JAI!
Som støberiteknikerelev kommer du til at arbejde med at støbe forskellige emner i aluminium i store og små kokiller. Blandt andet lærer du til at støbe emner til virksomheder som Samsung, BMW, Volvo Penta, B&O og mange andre.
Foruden selve støbeprocessen lærer du også om efterbehandling og hvordan emnerne bliver helt klar til vores kunder.
Uddannelsen tager mellem 2,5 og 4 år. Varigheden afhænger af, hvilket speciale du vælger at afslutte uddannelsen med.
Forudsætninger
Som støberiteknikerelev er det centralt at du:
• Har lyst til at lære at arbejde med aluminium i en produktionsvirksomhed
• Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
• Har rumlig forståelse og sans for formgivning
• Kan tåle at arbejde i rum med høj temperatur
• Har fokus på sikkerhed, er nysgerrig og kvalitetsbevidst
Uddannelsens opbygning og undervisning
Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er delt op i del 1 og del 2, som begge varer 20 uger. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik hos JAI og skoleophold i Holstebro.
På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:
• Introduktion til støbning
• Kerne- og modelfremstilling
• Fremstilling af støbegods
• Efterbehandling
• Herudover vil du også få fag som tegningsforståelse og dokumentation, kvalitet og miljø samt iværksætteri og innovation.
Vi tilbyder:
En travl og afvekslende arbejdsdag med oplæring fra nogle af de dygtigste støbere. For at finde ud af, om vi er et godt match, ser vi gerne at du starter som ufaglært i støberiet og prøver arbejdsgangene af inden du starter i lære. Har du flair for arbejdet, er dygtig og mødestabil har vi også mange spændende jobmuligheder efter endt læretid.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om det at være støberiteknikerelev, er du meget velkommen til at kontakte vores HR konsulent Maiken Jensen på tlf. 66443505 eller læse mere på vores hjemmeside www.jai-alu.dk.
Uddannelse: Støberitekniker · Ansøgningsfrist: 2027-01-04 · Tiltrædelse: 2026-08-03 · Antal pladser: 1
Antal ansatte: 141 · Branche: Støbning af letmetalprodukter · Adresse: Mørupvej 9, Mørup, 7400 Herning
Kontakt: Maiken Jensen · Tlf: 66443505 · Email: mje@jai-alu.dk
Ansøgningen sker via jai-alu.career.emply.com.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra laerepladsen.