← Tilbage til søgningen
transport

Er du vores nye lager- og logistiklærling?

EDF Danmark ApS ·Brøndby ·Hovedstaden
AI-overblik
Genererer overblik…
Vil du kickstarte din karriere inden for lager og logistik i en virksomhed med fart på? Hos EDF Danmark søger vi en lager- og logistiklærling i ny mesterlære. Du bliver en del af et lagerteam, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og arbejder sammen om at få tingene til at spille. Forløbet Som lager- og logistiklærling hos EDF Danmark får du en alsidig uddannelse, hvor du bliver en vigtig del af den daglige drift, og du kommer til at arbejde med lager og logistik fra A-Z. Du bliver en del af en hverdag i udvikling, hvor vi arbejder med optimering, struktur og nye måder at skabe et mere effektivt lager. Hos os får du et rigtig godt sted at starte din karriere inden for lager og logistik. Vi håber på at finde en person, som har lyst til at udvikle sig sammen med virksomheden på vores fortsatte vækstrejse og sætte deres eget præg på hverdagen. Du vil blive oplært af erfarne kollegaer, som kan støtte dig undervejs og hjælpe dig godt i gang med opgaverne, og du vil få mere ansvar i takt med, at du udvikler dig hos os. Du vil blandt andet komme til at arbejde med: • Lager- og logistikstyring • Struktur og optimering af lageret • Indkøb og varebestilling Hvad er ny mesterlære? Ny mesterlære betyder, at du starter direkte hos os i stedet for at tage hele GF2 på skolen. Det meste af den tid, man normalt ville være på skole, foregår i stedet ude i virksomheden, hvor du lærer faget i praksis sammen med dine kollegaer. Det er en god mulighed for dig, der lærer bedst ved at prøve tingene af i virkeligheden og få erfaring i hverdagen. Om dig: Vi forestiller os, at du: • Er initiativrig og tager ansvar • Trives med fysisk og praktisk arbejde • Er social og bidrager til den gode stemning • Er nysgerrig på lager og logistik Det vigtigste for os er ikke erfaring – men din indstilling og motivation for at lære og udvikle dig. Løn og ansættelse Stillingen er en læreplads inden for Lager- og terminaluddannelsen med speciale som lager- og logistikoperatør i ny mesterlære. Du aflønnes efter gældende overenskomst. Om EDF EDF i Danmark er en del af den globale EDF-koncern, og er dedikeret til gadebelysning og andre elektriske systemer i gadebilledet. Vi specialiserer os i at designe, vedligeholde og modernisere den tekniske infrastruktur for at skabe intelligente og bæredygtige lokalsamfund. I Danmark er vi ca. 90 kollegaer med fast base i Hvidovre på nuværende tidspunkt. Vi forventer dog, at vi flytter vores hovedkontor og lager til Brøndby i løbet af sommeren. Vi har en uformel og sjov tone, og vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har en aktiv personaleforening, og vi afholder løbende sociale events såsom jule- og sommerfest. Er du interesseret? Send din ansøgning til: job@edf-power.com Vi vil bl.a. gerne høre følgende i din ansøgning: • Hvem er du som person? • Hvorfor søger du en læreplads inden for lager og logistik? • Hvorfor søger du hos EDF Danmark? • Har du erfaring fra tidligere arbejde eller uddannelse? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 32 64 10 00. Uddannelse: Lager- og terminaluddannelsen · Ansøgningsfrist: 2026-09-01 · Tiltrædelse: 2026-07-01 · Antal pladser: 1 Antal ansatte: 93 · Branche: El-installation · Adresse: Kornmarksvej 6, 2605 Brøndby Kontakt: Betinna Bentzen · Tlf: 32 64 10 00 · Email: job@edf-power.com
Ansøgningen sker via danmark.edf.com. Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag. Opslaget er hentet fra laerepladsen.