← Tilbage til søgningen
sosu

Social- og sundhedshjælperelever søges

Hørsholm Kommune, Rådhuset ·Hørsholm ·Hovedstaden
AI-overblik
Genererer overblik…
Hørsholm Kommune ansætter hvert år et antal social- og sundhedshjælperelever. Kommunen har en samarbejdsaftale med social- og sundhedsskolen SOSUH i Hillerød eller Helsingør. Uddannelsesstart 4 gange, se skolens hjemmeside for nærmere oplysninger. ​Hvad får du? Du får en spændende og meningsfyldt uddannelse, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde med mennesker og gøre en forskel. Vi har et godt læringsmiljø med planlagt undervisning og erfaringsudveksling i praktikken og du bliver fulgt af faste praktikvejledere i praktikken og du får tilknyttet kontaktlærer i skoleperioderne. Hovedforløbet varer i udgangspunktet 1 år og 2 måneder, men du skal gennemføre Grundforløb 2 inden du kan starte på hovedforløbet. Det varer 20 uger, men kan forkortes hvis du får godskrivning. Du kan få løn under hele forløbet og er garanteret en praktikplads i kommunen. Uddannelsens hovedforløb veksler mellem 3 skoleperioder på SOSUH i Hillerød eller Helsingør og 2 praktikperioder i Hørsholm Kommune. I praktikperioderne tilknyttes du en vejleder og arbejder med relevante sundhedsfaglige opgaver. Opgaverne består i at hjælpe ældre, syge og handicappede borgere, med opgaver som personlig pleje/hygiejne og til daglig livsførelse for eksempel indkøb, tøjvask og rengøring. Det er vigtigt du arbejder ud fra en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang for at støtte borgeren i at klare hverdagen. Efter uddannelsen har du gode muligheder for at få job i en kommune, eller du kan søge videre på social- og sundhedsassistentuddannelsen. I løbet af uddannelsen er arbejdstiden 37 timer om ugen og ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe uddannelsen varer. Du får løn både i teori- og praktikperioderne. Hvad søger vi? Hvis du er under 25 år og kommer direkte fra 9. eller 10. klasse skal du have gennemført både 1. og 2. del af Grundforløbet. Er det mere end et år siden, du har forladt 9. eller 10. klasse, begynder din uddannelse med Grundforløb 2. Hvis du er over 25 år, skal du gennemføre hele eller dele af Grundforløb 2. For at blive optaget skal du minimum have karakteren 02 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse. Derudover er vigtigt, at du •Er ansvarsbevidst •Er god til at tale med og lytte til mennesker •Indstillet på at hjælpe andre med personlig hygiejne •Kan sætte dig ind i andre menneskers situation •Er psykisk og fysisk robust Mere viden Du er velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Annie Stenby på telefon 30508527 eller mail anst@horsholm.dk, hvis du vil vide mere. Du kan også læse mere om uddannelsesforløbet og optagelseskrav på SOSUH hjemmeside www.sosuh.dk ​Søg sådan Da vi løbende ansætter social- og sundhedshjælperelever, kan du kontakte uddannelseskonsulent Annie Stenby på ovenstående telefonnummer eller e-mail. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at sende CV og ansøgning via kommunens hjemmeside: www.horsholm.dk se efter "ledige stillinger". Uddannelse: Social- og sundhedshjælper · Ansøgningsfrist: 2028-05-01 · Tiltrædelse: 2026-04-30 · Antal pladser: 17 Antal ansatte: 431 · Branche: Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter · Adresse: Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm Kontakt: Annie Stenby · Tlf: 30508527 · Email: anst@horsholm.dk
Ansøgningen sker via horsholm.dk. Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag. Opslaget er hentet fra laerepladsen.