GRATIS LIGE NU Virksomheder: Opret jeres profil og slå opslag op — gratis nu. På et tidspunkt koster det at annoncere. Opret gratis profil →
← Tilbage til søgningen
anden

Procesoperatørelever med pharmaspeciale til site Hjørring

Novo Nordisk A/S - HJA / HJB / HJC / HJD / HJM / HJO / HJS / HJV ·Hjørring ·Nordjylland
✨ AI-overblik
Genererer overblik…
Vi tilbyder Hos Novo bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på og tilbyder kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i. Uddannelsen hos Novo Operatører er grundstammen i vores mange produktionsanlæg, så vi tilbyder en spændende og afvekslende læreplads, hvor to dage sjældent er helt ens. I Hjørring lærer du at passe fuldautomatiske produktionsanlæg, der monterer, steriliserer og pakker vores nåle, som leveres til patienter i hele verden. Du udtager prøver og får mulighed for at lave analyser af råvarer og produkter. Alt arbejde udføres efter standarder og dokumenteres for at sikre, at kvaliteten altid er i orden. Du tilknyttet et team, og du har en vejleder, der sammen med dig sikrer, at du får den rette oplæring. Produktionsanlæggene kører hele døgnet, så du skal være indstillet på skifteholdsarbejde – også som elev. I løbet af uddannelsestiden kommer du bl.a. på et udviklingskursus med overnatning sammen med andre elever, og vi afholder elevmøder, hvor du får mulighed for at møde og netværke med nogen af vores i alt 500 elever. Gennem din oplæringstid kan du opbygge et solidt fagligt netværk og den bedste træning til dit fremtidige job. På fabrikken i Hjørring har vi 12-16 procesoperatørelever, 5-8 håndværkerlærlinge og er ca. 400 ansatte heraf ca. 160 operatører. Praktisk om uddannelsen? Læretiden varer 3 ½ år og veksler mellem praktik hos os og ophold på EUC Lillebælt. Praktikopholdene finder sted på fabrikken i Hjørring bortset fra det tredje ophold (ud af 4), som kan finde sted hos en anden Novo site. Erhvervsskolen og Novo hjælper dig med at sikre indkvartering under skole- og praktikopholdet på Sjælland. Vi uddanner Procesoperatører med speciale i pharma og fødevareingrediens, der har 10 ekstra skoleuger med fokus på de produktions-hygiejniske kompetencer, som er vigtige i medicinalindustrien. Hvem er du? Du er i gang med eller har afsluttet Grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen, hvor du har gjort en god indsats. Du har interesse for procesindustri, fremstilling af medicin og ønsker at gøre en forskel for mennesker med kroniske sygdomme. Det er vigtigt, at du er ansvarlig, kvalitetsbevidst, opmærksom og grundig i det daglige arbejde og har lyst til at arbejde i teams på en selvstændig og nysgerrig måde. Du skal have bestået grundforløbet inden 01. februar 2027. Vil du være en del af Novo? Send din ansøgning senest den 18. oktober 2026 via linket på denne side. Når du søger, skal du vedhæfte: • En ansøgning, hvor du kort fortæller lidt om dig selv, din motivation for at søge læreplads hos Novo og hvorfor du har valgt procesoperatørfaget • Et CV med overblik over dine erfaringer med jobs og fritidinteresser • Dit folkeskolebevis • Bevis for, at du har gennemført eller er i gang med Grundforløb 2 som procesoperatør (inkl. grundforløbets start-og slutdato) • Hvis du er i skoleoplæring, dokumentation for startdato • Evt. andre eksamensbeviser Du skal markere din kandidatprofil ”Visible to Novo Nordisk recruiters in my country of residence” for at komme i betragtning. Du kan finde mere information på hjemmesiden: novonordisk.com/procesoperatorpharma Har du spørgsmål til den faglige del af uddannelsen, kan du kontakte John Nørgaard Larsen på 3075 5855. Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, kan du kontakte Elevafdelingen på elever@novonordisk.com. Løn: For denne stilling ligger den årlige grundløn mellem 14,293,50 kr. til 26.544,38 kr. Din løn placeres indenfor lønintervallet ud fra, hvor langt du er i uddannelsesforløbet. Novo tror på, at uddannelse sker på skolen og hos os! Vi ser derfor frem til at høre fra dig. Uddannelse: Procesoperatør · Ansøgningsfrist: 2026-10-18 · Tiltrædelse: 2027-02-01 · Antal pladser: 2 Antal ansatte: 455 · Branche: Fremstilling af farmaceutiske præparater · Adresse: Stenager Alle 4, Hjørring, 9800 Hjørring Kontakt: Education Management · Tlf: 44448888 · Email: elever@novonordisk.com
Ansøgningen sker via careers.novonordisk.com. Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag. Opslaget er hentet fra lærepladsen.dk.