GRATIS LIGE NU Virksomheder: Opret jeres profil og slå opslag op — gratis nu. På et tidspunkt koster det at annoncere. Opret gratis profil →
← Tilbage til søgningen
anden

Procesopertørelever til Kalundborg, Hillerød og Storkøbenhavn

NOVO NORDISK A/S - NN1 ·Bagsværd ·Hovedstaden
✨ AI-overblik
Genererer overblik…
Vi tilbyder Hos Novo bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på og tilbyder kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i. Uddannelsen hos Novo Operatører er grundstammen i vores mange produktionsanlæg, så vi tilbyder en spændende og afvekslende læreplads, hvor to dage sjældent er helt ens. Gennem din uddannelse lærer du at betjene procesanlæg enten i Basisproduktion, hvor det aktive stof i medicinen dyrkes og renses - i Fyld, hvor medicinen fyldes på glas eller penne – eller i Montage/Pakkeområdet, hvor vi samler og pakker vores produkter, inden de sendes til patienterne. Du er tilknyttet et team, og du har en vejleder, der sammen med dig sikrer, at du får den rette oplæring. Produktionsanlæggene kører hele døgnet, så du skal være indstillet på skifteholdsarbejde – også som elev. I løbet af uddannelsestiden kommer du bl.a. på et udviklingskursus med overnatning sammen med andre elever, og vi afholder elevmøder, hvor du får mulighed for at møde og netværke med nogen af vores i alt 500 elever. Gennem din oplæringstid kan du opbygge et solidt fagligt netværk og den bedste træning til dit fremtidige job. Praktisk om uddannelsen Elevtiden varer 3 ½ år og veksler mellem praktik hos os og ophold på en erhvervsskole. Vi uddanner Procesoperatører med speciale i pharma og fødevareingrediens, der har 10 ekstra skoleuger med fokus på de produktionshygiejniske kompetencer, som er vigtige i medicinalindustrien. Hvem er du? Du er i gang med eller har afsluttet Grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen, hvor du har gjort en god indsats. Du har interesse for procesindustri, fremstilling af medicin og ønsker at gøre en forskel for mennesker med kroniske sygdomme. Det er vigtigt, at du er ansvarlig, kvalitetsbevidst, opmærksom og grundig i det daglige arbejde. Du skal have bestået grundforløbet inden 01. februar 2027. Vil du være en del af Novo? Send din ansøgning senest den 18. oktober 2026 via linket her på siden. Når du søger, skal du vedhæfte: • En ansøgning, hvor du kort fortæller lidt om dig selv, din motivation for at søge læreplads hos Novo, og hvorfor du har valgt uddannelsen procesoperatør med pharmaspeciale • Et CV med overblik over dine erfaringer med jobs og fritidsinteresser • Dit folkeskolebevis • Bevis for, at du har gennemført eller er i gang med grundforløbet (inkl. grundforløbets start-og slutdato) • Hvis du er i skoleoplæring, dokumentation for startdato • Andre eksamensbeviser Du skal markere din kandidatprofil ”Visible to Novo Nordisk recruiters in my country of residence” for at komme i betragtning. Du kan finde mere information på hjemmesiden novonordisk.com/procesoperatorpharma Har du spørgsmål til den faglige del af uddannelsen, kan du kontakte Maibritt Hassel på tlf. 30796379. Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, kan du kontakte Education Management på elever@novonordisk.com. Uddannelse: Procesoperatør · Ansøgningsfrist: 2026-10-18 · Tiltrædelse: 2027-02-01 · Antal pladser: 60 Antal ansatte: 1398 · Branche: Fremstilling af farmaceutiske præparater · Adresse: Novo Alle 1, 2880 Bagsværd Kontakt: Education Management · Tlf: 44448888 · Email: elever@novonordisk.com
Ansøgningen sker via careers.novonordisk.com. Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag. Opslaget er hentet fra lærepladsen.dk.