anden
Automatikteknikerlærlinge til Kalundborg, Bagsværd og Hillerød
NOVO NORDISK A/S - NN1
·Bagsværd
·Hovedstaden
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Vi tilbyder
Hos Novo bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på, og tilbyder kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i.
Uddannelsen hos Novo
I uddannelsesforløbet møder du flere afdelinger og lærer, hvordan deres produktion og arbejdsgange fungerer. Der vil også være specifikke udviklingsopgaver som f.eks. en automatiseringsopgave ved hjælp af en UR-5 robot.
Vores automatikteknikere servicerer primært vores produktionsudstyr.
De daglige opgaver består i at tilse, at anlæggene fungerer perfekt og optimere maskinerne, så kunderne kan få deres medicin til tiden og i rette kvalitet.
Det betyder, at vedligeholdelse, fejlfinding, reparation, justering og kontrolmålinger indgår i hverdagen.
Dine opgaver nedskrives således, at vi til enhver tid kan dokumentere vores arbejde overfor myndighederne.
Derudover deltager du i ombygninger og udvidelser af alle vores installationer på vores produktionssites.
Vi forventer, du tager medansvar for at få en god uddannelse, og du får udfordringer, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
I løbet af uddannelsestiden kommer du bl.a. på et udviklingskursus med overnatning sammen med andre elever og lærlinge, og vi afholder elevmøder, hvor du får mulighed for at møde og netværke med nogen af vores i alt 500 elever. Gennem din oplæringstid kan du opbygge et solidt fagligt netværk og den bedste træning til dit fremtidige job.
Praktisk om uddannelsen
Læretiden veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold på EUC Syd i Sønderborg og varer 3,5 år.
Hvem er du?
Du er i gang med eller har afsluttet Grundforløb 2 fra en teknisk skole med speciale som automatiktekniker, hvor du har gjort en god indsats. Vi forventer, at du har gode evner inden for dansk, matematik og engelsk – og samtidig har lysten til at arbejde i et team, hvor du aktivt viser initiativ, ansvar og selvstændighed.
Som lærling hos Novo skal du være nysgerrig efter nye opgaver og indstillet på forandring og udvikling.
Selvom du er i en dynamisk virksomhed, vil rutineopgaver også være med i hverdagen.
Du skal have bestået grundforløbet inden 01. februar 2027.
Vil du være en del af Novo? Send din ansøgning senest den 18. oktober 2026 via linket her på siden.
Når du søger, skal du vedhæfte:
• En ansøgning, hvor du kort fortæller lidt om dig selv, din motivation for at søge læreplads hos Novo, og hvorfor du har valgt uddannelsen som automatiktekniker
• Et CV med overblik over dine erfaringer med jobs og fritidsinteresser
• Dit folkeskolebevis
• Bevis for, at du har gennemført eller er i gang med grundforløbet (inkl. grundforløbets start-og slutdato)
• Er du i skoleoplæring, oplys startdato
• Evt. andre eksamensbeviser
Vær opmærksom på nogle af stillingerne kræver straffeattest.
Du skal markere din kandidatprofil ”Visible to Novo Nordisk recruiters in my country of residence” for at komme i betragtning.
Du kan finde mere information på novonordisk.com/automatikteknikerlærling
Har du spørgsmål, kan du kontakte Education Management på elever@novonordisk.com.
Uddannelse: Automatiktekniker · Ansøgningsfrist: 2026-10-18 · Tiltrædelse: 2027-02-01 · Antal pladser: 7
Antal ansatte: 1398 · Branche: Fremstilling af farmaceutiske præparater · Adresse: Novo Alle 1, 2880 Bagsværd
Kontakt: Education Management · Tlf: 44448888 · Email: elever@novonordisk.com
Ansøgningen sker via careers.novonordisk.com.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra lærepladsen.dk.