medier
Mediegrafikerelev til Kulturmaskinen og Odense Bibliotekerne
Odense Kommune
·Odense C
·Syddanmark
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Er du i gang med uddannelsen til mediegrafiker? Har du lyst til at arbejde med kreative og innovative opgaver og kampagner for to spændende kulturinstitutioner? Så er du måske vores nye mediegrafikerelev. Kulturmaskinen og Odense Bibliotekerne søger primo januar 2027 en dygtig og kreativ mediegrafikerelev til hovedforløbet, der kan være med til at løse en lang række forskelligartede grafiske opgaver af høj kvalitet. Om os Du bliver en del af et markedsføringsteam, der understøtter både Kulturmaskinen og Odense Bibliotekerne, og som er forankret i afdelingen CB & Udvikling på Hovedbiblioteket. Vi står i en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder på at samle markedsføringskompetencerne på tværs af organisationen for at skabe ét stærkt og sammenhængende markedsføringsteam. Som en del af denne indsats får du en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens markedsføringssamarbejde og vil arbejde tæt sammen med kolleger og fagområder på tværs af hele organisationen. Samtidig får du en central rolle i udviklingen af grafiske designs og visuelle løsninger til festivalen Magiske Dage Odense , der afholdes hvert år og tiltrækker op mod 20.000 gæster fra hele landet. Om uddannelsen Dine primære arbejdsopgaver vil være: Design og opsætning af foldere, plakater, roll-ups og outdoor-medier Produktion af filer til digitale medier Markedsføring af events og festivaler både på off- og online medier Ad hoc grafiske opgaver Deltage i planlægning og afvikling af kampagner Produktion af grafik og video til blandt andet sociale medier Hvem er du? Du har afsluttet eller afslutter grundforløbet til hovedforløbet på mediegrafikeruddannelsen senest ved opstart hos os Du er positiv, udadvendt og har humor Du arbejder godt selvstændigt, og har samtidig gode samarbejdsevner Du er åben og klar til at lære nyt Du har sans for detaljer og ‘godt nok’ kan næsten altid blive bedre i din optik Du har ordenssans Vi tilbyder En elevplads til dig i et spændende og anderledes markedsføringsteam med fokus på udvikling og innovation Meget alsidige og kreative opgaver Muligheden for at arbejde selvstændigt med opgaver fra idé til færdigt produkt. Gode kolleger i en udviklingsafdeling, hvor der er højt til loftet og godt humør Vi har licens til Adobe CC, og vi arbejder udelukkende på Mac. Vil du vide mere Er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Pernille Nielsen på tlf. 30 69 40 01 eller på mail pern@odense.dk eller leder af CB og Udvikling, Jens Winther Bang Petersen på tfl. 51 54 44 40 eller på mail jwbp@odense.dk. Du kan også læse mere om Odense Bibliotekerne på www.odensebib.dk Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med HK på fuld tid 37 timer om ugen. Du får løn i hele uddannelsesperioden. Lønsatser pr. 1. april 2026: Lønnen for mediegrafikerelever under 25 år ligger mellem 15.224,83 kr. pr. måned - 17.945,23 kr. pr måned. Lønnen for voksenelever over 25 år ligger på 25.817,75 kr. pr. måned. Husk at vedhæfte dine relevante eksamensbeviser/
Ansøgningen sker via jobnet.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra Jobnet.