sosu
Social- og sundhedsassistentelev - grundforløb for studenter
Odense Kommune
·Syddanmark
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Har du lyst til en uddannelse, hvor du får viden om sygdomme, psykiatri, rehabilitering og meget mere? Og hvor du lærer, hvordan du tager ansvar for borgerforløb og koordinerer med andre sundhedsfaglige? Så er uddannelsen som social- og sundhedsassistent noget for dig. OBS. dette opslag er for dig, der er student og skal have et 8-ugers grundforløb.
Om uddannelsen
Social- og sundhedsassistenten yder praktisk hjælp og støtte til borgeren ligesom social- og sundhedshjælperen. Herudover har social- og sundhedsassistenten også viden om og kompetence til at udføre sygeplejefaglige opgaver.
Udover den praktiske og sygeplejefaglige hjælpe til borgeren koordinerer social- og sundhedsassistenten også opgaver og har ansvar for borgeres forløb. Derfor skal man på uddannelsen til social- og sundhedsassistent have teori om fx medicin, kroppen og sygdomme. Som social- og sundhedsassistent kan man også arbejde på sygehuse, hos lægehuse og i psykiatrien.
Eksempler på arbejdsopgaver som social- og sundhedsassistent:
Hjælpe med bad og påklædning
Dosering af borgers medicin
Kateterpleje
Drøfte en forværring i en borgers sygdom med en sygeplejerske
Gennemgå medicinliste for borger, der netop er blevet udskrevet fra sygehuset
Afholde triagering med kolleger, hvor borgernes tilstand drøftes og vurderes
Give insulin
Sårbehandling
Dokumentere i Nexus
Din uddannelse starter med et 8-ugers grundforløb 2, som foregår på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Når du har bestået dit grundforløb 2, starter du på hovedforløbet, hvor din uddannelse veksler mellem skole og oplæringsperioder.
Oplæring
Når du skal i oplæring som social- og sundhedsassistent skal du i:
Udekørende gruppe (hjemmepleje)
Plejecenter
Psykiatri
Somatik (sygehus)
Som en del af din oplæring i udekørende gruppe skal du cykle rundt til borgerne og det er derfor et krav, at du kan cykle eller at du er villig til at lære det inden du skal i oplæring i en udekørende gruppe.
Når du er i oplæring i Odense Kommune møder du som udgangspunkt kl. 7.00 om morgenen i dagvagt. Du kan også få vagter, der ligger om aftenen eller i weekenden. Når du skal i oplæring i psykiatri eller i somatik, kan dit oplæringssted ligge udenfor Odense Kommune.
Om dig
Når du begynder som elev hos os i Odense Kommune forventer vi ikke, at du kan en masse fagligt endnu – det skal du først lære. Det vigtigste for os er, at du kommer med en god indstilling til at være elev og har mod på at udvikle dig personligt og fagligt. Derfor lægger vi vægt på, at du:
Er motiveret for uddannelsen og fagligt nysgerrig
Tager ansvar for din egen udvikling og for de opgaver, du skal løse i dit uddannelsesforløb
Interesserer dig for mennesker og for at indgå i sociale relationer
Har lyst til at løse dine opgaver og udvikle dine kompetencer i et tværfagligt samarbejde med dine kolleger
Er motiveret for at lære nyt, reflektere, udvikle og afprøve dig selv i nye sammenhænge
Er mødestabil og fleksibel ift. oplæringssteder
Har gåpåmod og udviser vedholdenhed, så du hænger
Ansøgningen sker via eduadm.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra Jobnet.