sosu
Veterinærsygeplejerske-elev søges
Dyreklinikken Dit Dyr
·Fårevejle
·Sjælland
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Dyreklinikken Dit Dyr i Fårevejle søger VSP Elev
Mon du er vores nye veterinærsygeplejerskeelev?
Klinikken ligger i skønne Odsherred, har en fast kreds af klienter og modtager henvisningspatienter fra hele Danmark.
Dagligdagen præges af høj faglighed og omsorg for hver enkelt individ, der træder ind af døren uanset antallet af ben. Alle opgaver udføres med største omhu og grundighed, og der er opgaver indenfor alle dele af faget. Vi ønsker at tilbyde den bedste udredning og behandling og har mange spændende cases og opgaver.
Vi er en flok dyretossede kollegaer, som hver dag yder vores allerbedste for at gøre det helt rette for hver enkelt patient, samtidig med at vi passer rigtig godt på hinanden.
Vi søger dig som er serviceminded, aktiv og smilende og har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Hygiejne og rengøring sætter du en ære i. Du har erfaring med håndtering og almen pleje af dyr. Det er et stort plus, hvis du har GF2, er hundetræner, hundemassør, hundefysioterapeut eller har anden relevant uddannelse.
Du er mødestabil, selvstændig, fleksibel og elsker kundekontakt samt har en moden tilgang til opgaverne. Dine sociale kompetencer, kombineret med en absolut passion for vores kæledyr, vil være højt værdsatte i vort team med 3 dyrlæger, 5 VSP/VSP-elever + dyrlægestuderende. Du har bil og bor indenfor en radius af cirka 30 km fra klinikken, eller du bor så tæt på at du kan cykle.
Se mere om klinikken på www.dit-dyr.dk. Ansøgninger modtages på job@dit-dyr.dk frem til 01.11.26 – vi holder samtaler løbende.
Dyreklinikken Dit Dyr, Ordrupvej 1, 4540 Fårevejle
Uddannelse: Veterinærsygeplejerske · Ansøgningsfrist: 2026-11-01 · Tiltrædelse: 2027-01-04 · Antal pladser: 1
Antal ansatte: 9 · Branche: Dyrlægeaktiviteter · Adresse: Ordrupvej 1, 4540 Fårevejle
Kontakt: Emilie Knudsen · Tlf: 30112293 · Email: job@dit-dyr.dk
Ansøgningen sker på Dyreklinikken Dit Dyr egen hjemmeside.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra lærepladsen.dk.