Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Antvorskov Kaserne i Slagelse
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Antvorskov KAS
📍 Slagelse
🎓 IT
Frist 31. okt. (om 15 dage)
Slået op i dag
Du søger direkte hos Jobindex.
Kort fortalt
Genererer overblik…
Er du typen, der godt kan lide at finde ud af, hvorfor teknikken ikke virker – og endnu bedre kan lide at få den til at virke igen? Så har vi måske elev/lærepladsen til dig. Som IT-supporterelev på Antvorskov kaserne i Slagelse får du en alsidig og praktisk uddannelse, hvor du kombinerer skoleophold med en hverdag tæt på brugerne og teknologien. Du bliver en del af et engageret team, hvor der både er plads til faglig fordybelse, ansvar og godt humør. Om os Hos IT-support sørger vi for, at IT fungerer for vores brugere – både når alt kører, og når det pludselig ikke gør. IT-support på Slagelse kaserne består af fem fastansatte medarbejdere – fire IT-supportere og en leder – som tilsammen leverer IT-support til omkring 2.000 medarbejdere. Derudover har vi løbende 2-4 elever i vores team. Vi hjælper også medarbejdere andre steder i landet, blandt andet i Hjemmeværnet. Vores opgaver spænder derfor bredt: Fra daglig brugersupport og fejlfinding til drift af det lokale netværk, klargøring og opsætning af IT-udstyr samt administration af mobiltelefoner og AV-udstyr. Kort sagt: Du kommer ikke til at sidde og lave det samme hver dag. Vi tror på ansvar, samarbejde og kvalitet – og vi lægger vægt på en hverdag med faglighed, engagement og godt humør. Vi tilbyder Hos os får du en 2-årig IT-supporteruddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Du kommer til at: Skifte mellem skoleophold og praktik på tjenestestedet Få praktisk erfaring med IT-support i en organisation med mange forskellige brugere og behov Arbejde tæt sammen med erfarne IT-supportere, som hjælper dig godt fra start Lære at yde support, fejlfinde og løse tekniske udfordringer Få mere og mere ansvar i takt med, at dine kompetencer vokser Få mulighed for med tiden at specialisere dig i fejlsøgning og tilpasning af Forsvarets mange forskellige applikationer I begyndelsen handler det først og fremmest om at lære. Du får en grundig oplæring og bliver gradvist klædt på til at løse opgaverne mere selvstændigt. Hvad kommer du til at lave? Din hverdag kan blandt andet byde på: Daglig IT-support – både telefonisk og on-site Fejlfinding og problemløsning Klargøring, installation og opsætning af hardware og software Administration af mobile enheder og AV-udstyr Brugeradministration Hjælp til kolleger, når teknikken driller Du vil opleve, at nogle problemer kan løses på få minutter, mens andre kræver lidt mere detektivarbejde. Det er en del af det, der gør jobbet spændende. Om dig Du har som minimum gennemført grundforløb 2 på Data- og kommunikationsuddannelsen – eller du gennemfører grundforløb 2 inden ansættelsesstart. Vi forestiller os, at du: Har en 9. eller 10. klasses afgangsprøve Er mødestabil, ansvarlig og motiveret Går op i at levere kvalitet i dit arbejde Er serviceminded, nysgerrig og engageret Tager initiativ og har lyst til at lære nyt Er god til at samarbejde med både kolleger og brugere Kan arbejde selvstændigt, når opgaven kræver det Klar til at yde, også når det går over stok og sten
Lignende pladser
SUPPORTERS A/S
3 dage siden
It-lærling med gåpåmod 🔥
FLC Tunnel Group North I/S
2. okt.
Kickstart din IT-karriere på et af Europas største bygge- og anlægsprojekter i Rødbyhavn
PRENT DENMARK ApS
Slået op for 2 mdr. siden
International stilling som IT-supportelev til PRENT Denmark