sosu
Vil du være social- og sundhedsassistentelev i Lyngby-Taarbæk Kommune?
Uddannelsesteamet
·Kgs. Lyngby
·Hovedstaden
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Bliv social- og sundhedsassistentelev i Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvis du er fyldt 25 år, kan du nu få voksenelevløn både på grundforløb 2 og på hovedforløbet, selv om du ikke har optjent timer til det.
Meningsfulde relationer, stærk faglighed og hyggeligt uddannelsesmiljø. Vil du være en del af det, så bliv elev hos os.
Som social- og sundhedsassistent i Lyngby-Taarbæk kommune har vi nogle faglige forventninger til dig, som vi sammen videreudvikler.
Du får gode kolleger, et uddannelsesteam der følger dig tæt og du lærer det, der skal til, for at du kan få et godt arbejdsliv som social- og sundhedsassistent.
Som social- og sundhedsassistent, bliver du autoriseret og kan arbejde med sygepleje, samt rehabiliterende og genoptrænende opgaver hos ældre, syge og handicappede mennesker.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
• Indgå i tværfagligt samarbejde om pleje, omsorg og behandling
• Udføre lægeordineret behandling
• Arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i dine opgaver hos borgerne
• Skabe kontinuitet, sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb
• Være medansvarlig i undervisning og vejledning af elever og kollegaer
Kan du se det særlige ved det enkelte menneske?
Du skal møde borgerne med respekt og et åbent sind med vægt på at skabe gode relationer gennem omsorg og samtaler.
Som social- og sundhedsassistentelev i Lyngby-Taarbæk Kommune får du:
• Fastlagt undervisning i praktikken med fokus på relevante emner af dygtige fagpersoner
• Et godt og lærerigt uddannelsesmiljø med andre elever
• Mulighed for deltagelse i workshop hver 14. dag
• Struktureret vejledning og egen tid til fordybelse
• Et uddannelsesteam tæt på dig
• Mulighed for at læse videre til fx sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog
Du får tæt kontakt med uddannelsesteamet, der er en daglig medspiller, og hjælper med at gøre dig til en dygtig social- og sundhedsassistent og fastholde dig i uddannelsen.
Uddannelsesforløbet
• Lyngby-Taarbæk Kommune er din arbejdsgiver igennem hele forløbet
• Information om grundforløbet og skoleperioden kan du se på www.sosuh.dk
Ansættelseskriterier
Du kan begynde på social- og sundhedsassistentuddannelsen når du har bestået grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne eller er blevet realkompetancevurderet på sosu-skolen.
Du skal derudover have bestået både dansk og matematik på 9. klasses niveau med mindst 02 i karakter.
Du kan også begynde på social- og sundhedsassistentuddannelsen hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med FOA.
Der gives løn under hele uddannelsen.
Uddannelsesstart og ansøgningsfrist
Uddannelsen starter i januar, april, august og oktober.
Vi ansætter løbende hele året.
Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte
uddannelsessygeplejerske Ulla Tjäder på tlf. 29 22 03 64 eller på mail ust@ltk.dk
Du kan også finde flere oplysninger på www.sosu.ltk.dk
Uddannelse: Social- og sundhedsassistent · Ansøgningsfrist: 2026-12-31 · Tiltrædelse: 2026-01-19 · Antal pladser: 68
Antal ansatte: 174 · Branche: Levering af hjælpeydelser i forbindelse med undervisning i.a.n. · Adresse: Bauneporten 26, 2800 Kgs. Lyngby
Kontakt: Ulla Tjäder · Tlf: 29220364 · Email: sosu@ltk.dk
Ansøgningen sker via sosu.ltk.dk.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra laerepladsen.