Elev til it-support
ATP
📍 Hillerød
🎓 IT
Frist 8. nov. (om 13 dage)
Slået op i dag
Du søger direkte hos Jobindex.
Kort fortalt
Genererer overblik…
Vil du arbejde som it-supporter i fremtiden? Og er du på udkig efter en læreplads? Så er det måske dig, vi søger som it-support elev i ATP.
ATP’s it-organisation hedder Digital Solutions og består af 500 it-, digitaliserings- og dataspecialister, der arbejder med nogle af landets vigtigste digitale systemer. Vi arbejder til gavn for samfundet og for mere end 3000 kolleger i koncernen, der er afhængige af, at deres it-udstyr fungerer optimalt. Hele tiden.
I øjeblikket er vi på udkig efter en elev, og her kommer du ind i billedet.
Dine opgaver
Dine opgaver vil variere fra at besvare opkald om simple problemer som "pc’en vil ikke starte" til fejlfinding af programmer, der ikke fungerer.
Du vil også hjælpe brugere, der møder op i ServiceDesk, med opsætning af telefoner og installation af programmer. Arbejdsdagen kan hurtigt skifte fra rolig til travl, så det er vigtigt at være fleksibel og klar til at håndtere akutte opgaver.
Konkret er vi på udkig efter dig, der vil arbejde med:
udskiftning af pc og opsætning af arbejdsstationer
at hjælpe brugere med opsætning af pc og mobiltelefoner
fejlfinding på pc’er, AV-udstyr og mobile enheder
fejlfinding ud fra incidens sager fra brugerne
at behandle bestillinger på udstyr og rettigheder.
Vi sørger for, at du får en elevmentor, der altid er klar til hjælpe dig med dine opgaver. Du får rigtig gode udviklingsmuligheder og øget ansvar i takt med, at du lærer arbejdsopgaverne at kende.
Hvis du ikke allerede er på 1. semester på it support uddannelsen, skal du selv søge optagelse på en it-support uddannelse med vinterstart, og vi tilbyder denne elevplads, der starter nogle måneder forinden.
Hvem er du?
Du har et mål om at blive optaget på it-supporteruddannelsen og kan både tale og skrive dansk og engelsk.
Som person er du nysgerrig og grundig. Du er serviceminded og frisk på at gribe telefonen uanset hvilken henvendelse, det drejer sig om.
Mere konkret søger vi dig, der har:
lyst til at fejlfinde på it-udstyr
kendskab til Windows og Apple produkter
kendskab til Office-produkter.
Du trives med selvstændige opgaver, og så tager du ansvar for dit arbejde og din uddannelse.
Hvem er vi?
Som elev i Digital Solutions bliver du en del af ServiceDesk i enheden Operations. Vi er dem, der sikrer, at vores kollegers it-systemer fungerer. Det gør vi bl.a. ved at besvare opkald og behandle sager i vores sagsbehandlingssystem.
Du bliver en del af et hold på 20 kolleger. Vi har en uformel tone og hjælper hinanden på både rolige og travle dage.
Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen.
Digital Solutions spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne. På den måde har vi været med til at sikre Danmark den globale førertrøje, når det gælder offentlige digitale muligheder. Verdens bedste velfærdssamfund er digitalt drevet, og vi leverer en lang række afgørende komponenter, som gør det hele muligt.
I AT
Lignende pladser
EK - Erhvervsakademi København Guldbergsgade
4 dage siden
IT-supportelev - bliv en del af et stærkt Service Desk-team i en levende uddannelsesverden
Digitaliseringsafdelingen
4 dage siden
Bliv IT-supportelev i Gladsaxe Kommune
Erhvervsakademi København
5 dage siden
IT-supportelev - bliv en del af et stærkt Service Desk-team i en levende uddannelsesverden