Trainee
Aider
🎓 Kontor
Frist 1. okt. 2027 (om 339 dage)
Slået op i dag
Du søger direkte hos Jobindex.
Kort fortalt
Genererer overblik…
Trainee i Aiders revisionsafdeling
Du er stærk til tal og god med mennesker. Nu mangler du bare det rette sted at starte.
At starte som trainee er en kæmpe milepæl i din karriere, og hos Aider er vores vigtigste opgave at give dig den mest trygge, lærerige og sjove start som muligt. Du får en fast kontrakt, betalt HD-uddannelse og rigtige arbejdsopgaver fra begyndelsen – altid med den rette støtte i ryggen.
Ingen forventer, at du er eksperten fra dag ét. Vi leder efter dig, der har drivet og nysgerrigheden til at suge viden til dig. Du bliver del af et engageret trainee-hold, der følges ad gennem uddannelsen, og din egen buddy står klar til at hjælpe dig godt til rette i hverdagen.
Hvem er vi?
Aider er et kompetencehus med rådgivning inden for revision, skat, Corporate Finance og outsourcing. Vi har en flad struktur og korte beslutningsveje, og vi arbejder på tværs af fagligheder og kontorer. Hos os handler det om relationer, både internt og med kunderne, og vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når man sparrer med hinanden og har tillid til hinanden. Vi gør, hvad vi siger, og der er plads til både ansvar, udvikling og balance.
Hvad kommer du til at lave?
Som trainee hos Aider får du en alsidig hverdag, hvor du hurtigt omsætter din viden fra HD-studiet til praksis. Vi arbejder tæt på erhvervslivet og rådgiver mindre og mellemstore virksomheder (SMV’er) i mange forskellige brancher.
Din hverdag bliver en god blanding af at:
Dykke ned i tal, udarbejde regnskaber og kvalitetssikre revisionen i samarbejde med dit team.
Deltage aktivt på kundebesøg, deltage i opstartsmøder og medvirke ved fysiske lageroptællinger ude i virkeligheden.
Udforske nye måder at rådgive på ved hjælp af smarte AI-værktøjer og datadrevne analyser.
Løbende forventningsafstemme og kommunikere med kunderne i hverdagen.
Du får ansvar fra start, men du løber aldrig alene. Du bliver en vigtig del af projektteams, hvor der altid er erfarne kolleger tæt på dig, som brænder for at lære fra sig.
Job og studie går hånd i hånd
Du starter sammen med andre trainees, der ligesom dig skal læres op fra bunden. Stillingen er på fuldtid, og ved siden af læser du HD på aftenskole sammen med de andre trainees. Du får desuden en buddy, der ved, hvordan det er at være ny og hjælper dig med opgaver og systemer og tager dig med ind i det sociale.
Det får du som trainee hos Aider
Fuldtidskontrakt uden udløbsdato – med udbetalt eller afspadseret overarbejde.
4-dages arbejdsuge i lavsæsonen, så du får ekstra overskud i hverdagen til studiet, eksamensforberedelse eller dine fritidsinteresser.
Betalt HD-uddannelse samt en dedikeret pulje betalte timer øremærket til undervisning og læsning.
Løbende 1:1 samtaler med din nærmeste leder, hvor der er fuldt fokus på din faglige udvikling, trivsel og retning.
En personlig buddy, der støtter dig i hverdagen, giver faglig feedback og hjælper dig trygt i gang i dit eget tempo.
Fast karrierefokus og sparring gennem løbende statusmøder med den personaleansvarlige
Lignende pladser
Salling Group A/S
I går
Management Trainee til Home - Randers SØ
Lejlighedsrenovering ApS
I går
Kontorelev med speciale i administration – projektstyring i byggebranchen
Deloitte
I går
CMA-studerende med 3–4 års praktisk erfaring