AV-teknikerelev

AV-HUSET A/S
📍 Næstved 🎓 Medier Frist: ikke angivet Slået op i dag

Du søger direkte hos av-huset.dk.

Kort fortalt
Genererer overblik…
AV-HUSET SØGER AV-TEKNIKER ELEV Er du vild med teknik, kreativitet og fede løsninger? Vil du være ham eller hende, der får lyd, lys og billede til at spille max i mødelokaler, koncertsale og på udstillinger? Så har vi en ledig elevplads til dig som AV-tekniker! Vi leder efter dig, der: • elsker gadgets og gear • er nysgerrig på, hvordan teknikken bag virker • drømmer om at arbejde med det nyeste AV-udstyr • har drive og er frisk på nye udfordringer • vil lære noget, der kan føre direkte til job i en branche med fart på Hvad går uddannelsen ud på? Som AV-teknikerelev lærer du at installere, programmere og betjene professionelle AV-løsninger – alt fra højtalere og skærme til kontrolsystemer og kameraer. Du lærer at skabe oplevelser med teknik og at finde smarte løsninger, så andre bare skal trykke "play". Du kommer til at arbejde hands-on fra dag ét og får løn under uddannelsen, når du er i praktik. Der er både teori og masser af praksis, og du bliver undervist af folk, der selv har været i branchen i mange år. Du kan også bo på skolen (gratis!), få mad (også gratis!), og der er masser af fede aktiviteter og et stærkt fællesskab – mange beskriver det som at gå på en efterskole. Det praktiske: • Uddannelsen varer ca. 4 år inkl. grundforløb • Du får skoleophold i Frederikshavn (ja, det er langt væk – men masser af efterskole vibe!) • Du er i praktik hos os i Næstved i løbet af uddannelsen • Du får adgang til topmoderne udstyr og lærer de nyeste systemer at kende Hvorfor vælge os? Vi tilbyder dig elevplads i en innovativ virksomhed i Næstved med 14 dygtige kolleger, hvor vi elsker AV og hjælper hinanden med at blive endnu bedre. Du bliver en del af vores Montage & Service team, der kører rundt i hele Danmark og også udlandet. Vi lover masser af ansvar, fede projekter og et sted, hvor du ikke bare er “eleven” – men en vigtig del af holdet. Og så kan vi godt lide at grine sammen, for det skal også være sjovt at gå på arbejde. Sådan søger du elevpladsen Send en kort ansøgning om dig selv til vores direktør Jens på jens@av-huset.dk – vi er mere interesserede i din passion end i dit karakterblad. Vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens på telefon 5577 4030 eller mail jens@av-huset.dk. Du kan se video og læse meget mere om AV-teknikeruddannelsen her: https://avbrancheforeningen.dk/av-tekniker-uddannelsen/ -- OM AV-HUSET A/S Vi er et passioneret AV-team på 14 kolleger i Næstved, der siden 1990 har leveret vilde lyd- og billedoplevelser til alt fra hoteller og museer til skoler og virksomheder – både i Danmark og udlandet. Vi samarbejder med de største brands i verden og brænder for både god teknik og gode værdier. Derfor er vi med i FN’s Global Compact og støtter organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Kræftens Bekæmpelse. Uddannelse: Teater- event- og av-tekniker · Ansøgningsfrist: 2026-12-15 · Tiltrædelse: 2027-01-04 · Antal pladser: 1 Antal ansatte: 15 · Branche: Engroshandel med radio og tv, fotografiske og optiske artikler · Adresse: Jernbuen 1, Øverup, 4700 Næstved Kontakt: Jens Ravn · Tlf: 55774030 · Email: jens@av-huset.dk

Lignende pladser

Odense Kommune 1. okt.
Mediegrafikerelev til Kulturmaskinen og Odense Bibliotekerne
Odense C · Medier · Frist 1. nov. (om 4 dage)
Danmarks Tekniske Universitet 29. sep.
Eventkoordinatorelev - DTU Skylab
Kongens Lyngby · Medier

Mere fra