Mentor til SOSU-elever - Tidsbegrænset stilling

Næstved Kommune
📍 Næstved 🎓 SOSU Frist 16. nov. (om 14 dage) Slået op i dag

Du søger direkte hos Jobindex.

Kort fortalt
Genererer overblik…
Vil du være med til at skabe stærkere uddannelsesforløb for SOSU-elever i Næstved Kommune? Vi søger en engageret mentor, der kan gøre en konkret forskel for SOSU-elever med udfordrede læringsforudsætninger og samtidig styrke de oplæringsvejledere, der møder eleverne i praksis. Du bliver en del af uddannelsesenheden og får en central rolle i at skabe sammenhæng, læring og gode muligheder for, at flere elever mestrer og gennemfører deres uddannelse. Om stillingen Som mentor arbejder du tæt på både eleverne og oplæringsvejlederne. Du yder målrettet støtte til elever med behov for en særlig indsats og fungerer samtidig som faglig sparringspartner for oplæringsvejlederne. Opgaven er både individuel og organisatorisk: Din viden skal hjælpe den enkelte elev her og nu, men også omsættes til metoder og redskaber, der løfter den samlede oplæringsvejledning. Du får base i uddannelsesenheden i Næstved Kommune, men den daglige funktion vil være ude på relevante oplæringssteder og på ZBC skolen. Du arbejder tæt sammen med uddannelseskonsulenter, teamledere, oplæringsvejledere, ZBC og øvrige relevante samarbejdspartnere omkring elevernes uddannelsesforløb. Dine vigtigste opgaver: Yde praksisnær sparring og vejledning til oplæringsvejledere om elever med forskellige læringsforudsætninger. Bidrage med konkrete pædagogiske metoder, læringsstrategier og værktøjer til den daglige oplæringspraksis. Afdække den enkelte elevs ressourcer, udfordringer og støttebehov og tilrettelægge en målrettet mentorindsats. Understøtte elevernes struktur, overblik, læringsstrategier, sammenhæng mellem teori og praksis samt gradvise selvstændighed. Identificere, afklare og understøtte relevante SPS-indsatser samt samarbejde med SPS-konsulenter og ressourcepersoner på ZBC og udføre administrative opgaver forbundet med ansøgning til SPS. Koordinere aftaler, mål og støtte på tværs af skole, oplæring og øvrige aktører omkring eleven. Følge op på og dokumentere konkrete indsatser efter gældende retningslinjer. Formidle viden, udvikle praksisnære redskaber og bidrage til faglige oplæg, læringsseancer og vidensdeling. Bidrage til en inkluderende, professionel og bæredygtig oplæringspraksis i Næstved Kommune. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant sundheds-, social- eller pædagogisk faglig baggrund, eller måske en med coach eller vejleder baggrund. Dit fundament skal gerne kunne understøtte dannelse, mestring og lærerprocesser for både elever og oplæringsvejledere.  Derudover lægger vi vægt på, at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og kan skabe professionelle, tillidsfulde relationer arbejder ressourceorienteret og anerkendende og kan se muligheder i forskellige læringsforudsætninger har eller er motiveret for at opbygge indgående kendskab til Specialpædagogisk Støtte (SPS) og øvrige støttemuligheder kan omsætte specialiseret viden til konkrete og anvendelige redskaber i praksis har gode vejlednings- og formidlingskompetencer kan samarbejde tværprofessionelt

Lignende pladser

Roskilde kommune I dag
Bliv SSA-elev
Roskilde · SOSU · Frist 22. nov. (om 20 dage)
Roskilde kommune 5 dage siden
Bliv SSH-elev i Roskilde Kommune med løn under hele uddannelsen - og bliv noget for nogen
Roskilde · SOSU · Frist 15. nov. (om 13 dage)
Ringsted Kommune 20. okt.
Bliv social- og sundhedsassistent elev i Ringsted Kommune – opstart januar 2027
Ringsted · SOSU · Frist 26. nov. (om 24 dage)

Mere fra